Netværk på godt og ondt – Magtmisbrug for begyndere

Af Klaus Kjøller

Netværkere har det sjovere. De ved besked først, de får bedre stillinger og billigere håndværkertilbud. Dette kan man læse i Klaus Kjøllers bog, Netværk på godt og ondt, som udkom på Borgens Forlag i maj. Kjøllers bog er ment som en ”gør-det-selv-bog” for begyndere såvel som for øvede inden for netværksbranchen. Bogen er fuld af øvelser og en opfordring til ligefrem at bruge bogen som udgangspunkt for en studiekreds. Det sidste er måske udtryk for en ønskeforestilling fra forfatterens side, men det ændrer ikke på, at mange af øvelserne kan give læseren inspiration og tanker til fornyet overvejelse om egne netværksevner og -muligheder.

Kjølles grundlæggende tese er, at verden i høj grad fungerer ved hjælp af netværk, og at det derfor kun er at snyde sig selv, hvis man ikke tager aktiv del i løjerne. Kjøller gør også op med den ”politisk korrekte” forestilling om netværk som noget, der ikke er ”helt pænt”. I bund og grund er netværk blot et spørgsmål om udveksling af tjenester, herunder viden. Bogens undertitel er ”Magtmisbrug for begyndere”, og skønt jeg godt forstår at læse det humoristisk, tror jeg her, at Kjøller skaber en unødig forhindring for sit budskab om, at netværk ikke i sig selv er noget mystisk. Der er ikke nødvendigvis noget negativt i ”magt”, men det er der til gengæld uomtvisteligt i ”misbrug”. Hvis bogen følges op af en 2’er, må et forslag til forfatteren derfor være at justere undertitlen til ”Magtbrug for øvede”!

Det er positivt, at Klaus Kjøller med denne bog er med til at afmystificere et begreb, som ikke er nyt, men som blot er ”genopdaget” herhjemme, efter at man begyndte at omtale det på engelsk, som ”network”. Da jeg var barn, talte man om, at en person ”havde forbindelser”. Til job, til lejligheder, til gode handler. For fem år siden ville samme person have adgang til samme forbindelser gennem ”networking”, og i dag vil personen blot bruge ”sit netværk”. Måden, netværk fungerer på, er altså ikke ny. Nyt er derimod det fokus, der er kommet på det. Det er godt, at der med Kjøllers bog er en mulighed for netværkstrængte sjæle til at finde ud af, hvordan de kommer i gang med at bruge og udbygge deres eget netværk. Og jeg skriver med vilje bruge og udbygge, og ikke skabe, for som Kjøller rigtigt har fat i, har alle et grundlæggende netværk. Det er umuligt ikke at have, medmindre man bor alene på en øde ø. Selvfølgelig kan man også skabe et netværk, men de fleste vil med fordel kunne begynde med at bruge det, de har.

Jeg har mødt mange, særligt studerende, som mener, at de ikke har noget ”rigtigt” netværk. Men det er ikke, fordi de ikke har – det er, fordi de ikke ser dem, de er en del af. Tag f.eks. et helt almindeligt UngKom-medlem (helt tilfældigt). Vedkommende har for det første det nære netværk, som består af 1) familie, 2) venner. Dertil kommer 3) studiet, som både kan inkludere medstuderende og undervisere m.v., 4) studiejob, som både kan omfatte kolleger, kunder og andre samarbejdspartnere m.v., man har kontakt til gennem sit job, og ikke mindst er der så 5) Unge Kommunikatører og Dansk Kommunikationsforening, som hører under kategorien af formaliserede netværk. Dette helt tilfældigt udvalgte UngKom-medlem har altså allerede minimum fem netværksstrenge at spille på.

De fleste kan godt se, at de selvfølgelig – potentielt – har ”forbindelserne”, men mange studerende og nye kandidater føler sig stadig usikre på, hvordan de skal bruge disse – underforstået ”bruge dem til noget”. Her er det vigtigt at holde sig for øje, som Kjøller også skriver, at netværk kan være en langsigtet investering, og at man ikke kun bruger af, men bestemt også giver til inden for et netværk. Det er det, der får et netværk til at fungere. At det går begge veje. Og det er vigtigt at gøre sig selv klart, hvad man har at tilbyde. Det er bestemt ikke forbudt – men derimod anbefalelsesværdigt – at lave en ”behovsanalyse” og vurdere, hvor og hvorfor man ønsker at skabe flere kontakter, men som Kjøller understreger, gælder det om at skabe netværket, før det akutte behov for at bruge det opstår.

I bogen gennemgår Klaus Kjøller flere eksempler fra mediesager og viser, hvordan forbindelser eller mangel på samme har været med til at påvirke et forløb og udpege helte og skurke. Det er en anden vinkel på netværkstanken end den, man oftest støder på, men det gør den kun så meget mere interessant – og tankevækkende.

Netværk på godt og ondt er ikke kun en bog for ”begyndere”, sådan som undertitlen ellers angiver. Erfarne ”netværkere” kan bestemt også have glæde af bogen, enten for at glædes over egne autodidakte evner eller for at identificere styrker og svagheder ved såvel de netværk, man indgår i, som måden, man bruger dem på. For folk, der allerede tænker i netværk, vil meget måske forekomme banalt, men bogen kan være med til at skabe et refleksivt forhold til det at netværke. For folk, der ikke allerede tænker i netværk, er det bare med at skaffe bogen. Den er skrevet i et let sprog og med den muntre undertone, som kendetegner Kjøllers bøger. Den er hurtigt læst, og de fleste læsere vil være en smule klogere, når de når til sidste side. Det var jeg i hvert fald.

Forlaget Borgen, 2004
280 sider, 269 kr.

Af Jeanette Serritzlev

Om forfatteren

Klaus Kjøller er lektor og forsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Han har udgivet en lang række bøger om politisk kommunikation, sprog- og medieanalyse samt håndbøger om f.eks. manipulation, eksamensteknik. Læs mere på www.kjoeller.dk.