I andres brød - Håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation og public relations
Af Jens Otto Kjær Hansen
En håndbog, en grundbog, en teoribog, en praktikerbog, en opslagsbog, en opdateringsbog. En bog med et stort omfang. En bog med konkrete eksempler. En bog med et bredt og ambitiøst sigte. I andres brød vil meget og når meget. Den er veldisponeret, velargumenteret og en vældig succes som håndbog, grundbog, teoribog, praktikerbog, opslagsbog, opdateringsbog. Men spørgsmålet, som anmelderen står tilbage med, er om bogen i virkeligheden er ”De andres bog?”
Et kommunikationslandkort
En længe ventet håndbog, som omfavner det brede spektrum af discipliner inden for virksomhedskommunikation både hvad angår teori og praksis, er nu i handlen. Det lyder som en reklamefloskel, men er af den grund ikke desto mindre sand. Bogens mission er ”... at fortælle hvad der er værd at vide for at begå sig i information, virksomhedskommunikation og public relations.” En modig satsning som, med en vis fortolkning af ordet ’værd’, synes at lykkes. Dette skal især ses i forhold til bogens primære målgruppe: journalister som gerne vil arbejde inden for kommunikationsbranchen. Studerende og nyuddannede kandidater med relativ tung teoretisk viden og en anelse praktisk erfaring inden for virksomhedskommunikation vil sandsynligvis finde størstedelen af bogen banal. Eller også vil de finde det overblik over deres felt som længe har været tiltrængt.
I andres brød er inddelt i tre dele: At arbejde med kommunikation, Den nødvendige viden og KOmmunikationsarbejdet i praksis. Jens Otto Kjær Hansen tør tegne det brede og uigennemskuelige kommunikationslandkort op og tager samtidig hul på nogle interessante kommunikationsfaglige og –praktiske problemstillinger. Dette sker især i første del: At arbejde med kommunikation, hvor udviklingen af kommunikation som fag og spilleregler i faget og branchen diskuteres.
Soliditet – dog uden raffinement
I anden del, Den nødvendige viden, dykker forfatteren ned i virvaret af kommunikations- og virksomhedsteorier og præsenterer de vigtigste og, desværre, de mest klassiske teorier og modeller. Det er især her at bogen rammer forbi Unge Kommunikatørers målgruppe. Nødvendig er denne viden ganske vist, men ikke særlig progressiv og modig, og har man studeret virksomhedskommunikation byder sektionen ikke på nye smagsoplevelser. Eftersom bogen senere har et relevant afsnit om Investor Relations, kunne oplagte discipliner som økonomi og finansiering være medtaget i teorigennemgangen.
I præsentationen af kommunikationsmodeller formår forfatteren at koble teorierne med virksomhedskommunikation som den udøves - en kobling som jeg savner mellem virksomhedsteorier og virksomhedskommunikation. Teorigennemgangens klassiske islæt forstærkes af den dominerende tilstedeværelse af Grunigs modeller. Ganske vist kan James Grunig og Todd Hunt siges at have samme betydning for virksomhedskommunikation som Adam og Eva har for Kristendommen, men hvorfor ikke udfordre deres sandhedsparadigmer med nyere og mere forfriskende syn på virksomhedskommunikation? Eksempelvis har man i teorikredsene længe arbejdet med system- og diskursteori som nogle nye perspektiver på kommunikation.
Afslutningen på del to giver også plads til klassiske interessentmodeller. De tilføres dog lidt spræl med en udspecificering af relationerne mellem virksomhed og interessent i forholdene penge, magt, normer og moral. Etikken i kommunikationsarbejdet bliver finalen på denne sektion, en finale som, heldigvis, leder læseren videre til tredje del med nogle interessante og lidt mere dristige perspektiver på kommunikation.
Alt hvad kommunikationshjertet begærer
Den sidste og mest fyldige del tre – to tredjedele af bogen – tegner det praktiske kommunikationslandkort, Kommunikationsarbejdet i praksis. Her indleder forfatteren med en god argumentation for nødvendigheden i at kommunikere. Han viser en udvikling i opfattelsen af virksomheder som et fælleseje der rummer en oplevet offentlig interesse og dermed en forventning om at måtte blande sig. At vi endnu engang skal støde på Brent Spar-sagen som eksempel og belæg for nødvendigheden i at kommunikere, kan dog være lidt trættende. Findes der ikke et nyere og mindre fortærsket eksempel? Netop introduktionen af nye eksempler er et af finesserne ved denne bog, som eksemplificerer alle disciplinerne med spændende cases.
Med nødvendigheden sat på plads tager Kjær Hansen derefter hul på mangfoldigheden af metoder og discipliner. Ganske godt endda. Han kommer godt rundt i feltet og selv om man altid kunne finde på én til disciplin at nævne, efterlader gennemgangen bestemt ikke et afsavn. Perspektiver på kommunikationspolitik, strategi og planlægning åbner flot ballet. Som det også glæder for præsentationen af alle disciplinerne er afsnittene hver gang tilført gode modeller og tjeklister. Hvordan kommunikationsarbejdet helt præcis udføres i praksis vil vel altid stå til diskussion, men jeg – med begrænset praksiserfaring – synes at Kjær Hansen kommer godt ud i krogene. Med mange cases bliver til tider abstrakte beskrivelse mere konkrete – om end man kunne have ønsket bedre kobling mellem case og disciplin.
Alt i alt er det i del tre at den ’erfarne’ kommunikationsteoretiker, men mindre erfarne kommunikationspraktiker, kan hente mest inspiration. Studerende med erfaring fra praktik og nyuddannede i job vil nok især få glæde af bogen som en slags opdatering. Dog kan jeg ikke helt undgå at føle at bogen er skrevet til nogle andre, journalister, og dermed ikke 100% rammer en kommunikationsstuderendes behov.
Forlaget Ajour, 2004
368 sider
Pris: 398,00 kr.
Af Trine Kromann-Mikkelsen