Bogomtaler
UngKom omtaler på denne side litteratur inden for områderne kommunikation og public relations.
Bliv boganmelder for UngKom - skriv til info@ungkom.dk.
|
Kommunikation og strategier på internettetAf Lene Rosenmeier ”Kommunikation og strategier på internettet” giver en lettilgængelig indføring i den særlige kommunikationsform, der gør sig gældende på internettet. Bogen gør en dyd ud af at pointere, at denne kommunikationsform stiller særlige krav til udøveren. Den har vel at mærke ligheder med andre former, men stiller dog sine egne kommunikative fordringer. Derom handler bogen, som har undertitlen ”En grundbog i arbejdet med virksomheders hjemmesider”. Læs bogomtalen af Thomas Chr. Larsen |
![]() |
Netværk på godt og ondt – Magtmisbrug for begyndereAf Klaus Kjøller Netværkere har det sjovere. De ved besked først, de får bedre stillinger og billigere håndværkertilbud. Dette kan man læse i Klaus Kjøllers bog, Netværk på godt og ondt, som udkom på Borgens Forlag i maj. Kjøllers bog er ment som en ”gør-det-selv-bog” for begyndere såvel som for øvede inden for netværksbranchen. Bogen er fuld af øvelser og en opfordring til ligefrem at bruge bogen som udgangspunkt for en studiekreds. Det sidste er måske udtryk for en ønskeforestilling fra forfatterens side, men det ændrer ikke på, at mange af øvelserne kan give læseren inspiration og tanker til fornyet overvejelse om egne netværksevner og -muligheder. Læs bogomtalen af Jeanette Serritzlev |
![]() |
Dialog om det usikre – Nye veje i risikokommunikationAf Thomas Breck Dialog om det usikre handler om giftrester i frugt og grønt, om Creutzfeldt-Jakobs sygdom, om atomkraftulykker, om risikoen ved at køre i bil … Eller: den handler om, hvordan vi snakker om disse ting, hvordan der kommunikeres om dem af politikere, myndigheder og videnskabsfolk. Breck sætter fokus på, hvorfor risiko ofte opfattes forskelligt af f.eks. ”almindelige” mennesker og fagfolk, og han tager denne forskel alvorligt: alt for ofte gendrives lægmands bekymringer som ubegrundede og irrationelle, men er de egentlig det? Læs bogomtalen af Thomas Chr. Larsen |
![]() |
I andres brød - Håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation og public relationsAf Jens Otto Kjær Hansen En håndbog, en grundbog, en teoribog, en praktikerbog, en opslagsbog, en opdateringsbog. En bog med et stort omfang. En bog med konkrete eksempler. En bog med et bredt og ambitiøst sigte. I andres brød vil meget og når meget. Den er veldisponeret, velargumenteret og en vældig succes som håndbog, grundbog, teoribog, praktikerbog, opslagsbog, opdateringsbog. Men spørgsmålet, som anmelderen står tilbage med, er om bogen i virkeligheden er ”De andres bog?” Læs bogomtalen af Trine Kromann-Mikkelsen |
![]() |
Historiefortælling i organisationerAf Sascha Amarasinha Sascha Amarasinhas Historiefortælling i organisationer er en lille, hurtigt læst bog, der indeholder en introduktion til emnet, eksempelstof og forslag til øvelser, som man kan stille sig selv eller andre. Læs bogomtalen af Jeanette Serritzlev |
![]() |
Fungerer denne sætning? – Funktionel dansk sproglæreAf Ole Togeby Ole Togebys Fungerer denne sætning? er, som bogens bagside kalder den, en funktionel beskrivelse af det danske sprog. Intet mindre end 268 paragraffers fremstilling og analyse af det danske sprog i en bog, der har cirka lige så mange sider som et (ondt?) år; 365. Bogen er opbygget hierarkisk: fra sprogets mindstedele (morfologi), til sætningslæren (syntaks), tekstlingvistikken og –pragmatikken og videre til betydningslæren. Sidst i bogen udfoldes en sprogfilosofi. Hertil kommer en række teksteksempler bagerst i bogen, som løbende inddrages i bogens sproganalyser. Læs bogomtalen af Thomas Chr. Larsen |
![]() |
Designing Web UsabilityAf Jakob Nielsen Jakob Nielsens "Designing Web Usability" (på dansk: "Godt Webdesign") er intet mindre end et hovedværk inden for den unge disciplin, som hedder webdesign, og som angår den måde, hjemmesider tager sig ud for sine brugere. Bogens rigt illustrerede 419 sider består af hele ni kapitler, som lærer os om hjemmesiders "arkitektur", og hvad en god hjemmeside er, dvs. hvordan en hjemmeside får det rette forhold mellem (smart) design og brugervenlighed. Læs bogomtalen af Thomas Chr. Larsen |
![]() |
Kommunikation, mediaplanlægning og reklamestyring
|
![]() |
Hverdagens metaforerAf George Lakoff og Mark Johnson Bogen kan anbefales til alle med en interesse for lingvistik og for forholdet mellem sprog og virkelighed. Hvordan påvirker den måde, vi taler om verden, den måde, vi forstår verden på? Læs bogomtalen af Jeanette Serritzlev |
![]() |
Ord der virkerAf J. L. Austin (Gyldendal, i serien Moderne tænkere) Denne bogomtale handler ikke om en ny bog eller om nye, smarte begreber. Faktisk er bogens grundlag nogle forelæsninger, som Austin holdt på Harvard i 1955. Læs bogomtalen af Jeanette Serritzlev |
![]() |
En kampagneAf Chandra Benjamin Mostov, Kresten Bach Søndergaard og Søren Holm Østergaard Bogen En kampagne har undertitlen Historien om en kommunikationskampagne fra teori til praksis. Og det er, hvad bogen leverer. Den har meget karakter af studie- eller projektrapport – fra tid til anden lidt for meget. De overvejelser, som man står over for i en arbejdsproces, kan selvfølgelig være interessante for andre, men her får vi vist det hele med. Læs bogomtalen af Jeanette Serritzlev |
![]() |
FokusgrupperAf Bente Halkier Bente Halkiers bog er en bred introduktion med praktiske instruktioner, der sætter læseren i stand til umiddelbart at påbegynde arbejde med fokusgrupper. Samtidig påpeger Bente vigtigheden af, at arbejdet med fokusgrupper er et velovervejet og velbegrundet studie og ikke en ressourcebesparende erstatning for individuelle interviews. Fokusgrupper og deltagende observationer er ’accounts IN action’, individuelle kvalitative interviews er ’accounts ABOUT action’. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |
![]() |
Funky business – Talent får kapital til at danseAf Jonas Ridderstråle og Kjell A. Nordenström Funky Business er en grand tour gennem de nyeste tendenser i internationalt erhvervsliv krydret med anekdoter og rig på dokumentation samt research. Det er let at blive begejstret for Ridderstråles og Nordenströms refleksioner, men nye tanker – det er det ikke. Kun sammensætningen og promoveringen er tilnærmelsesvist nyt. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |
![]() |
Den bevidste virksomhedAf Joachim Sperling og Teddy Wivel Moderne virksomhedsledelse møder store krav til strategi og kommunikation. ’Den bevidste virksomhed’ demonstrerer en imponerende integration af de erhvervsøkonomiske rammebetingelser og kommunikation i rapporteringen til virksomhedens stakeholdere. En rapportering, der er nødvendig, hvis en virksomhed vil sikre sig ’license to operate’. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |
![]() |
Journalismens meningsløse ulidelighedAf Kurt Strand Medier, nyheder, journalister og professionelle kommunikatører – Kurt Strand formår at stille spørgsmål til dem alle – og til sig selv i sit vellykkede forsøg på at sætte spotlight på vor tids dagsorden. Strand maner til eftertænksomhed og bogen rummer refleksioner, der er enhver professionel kommunikatør værdig. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |
![]() |
Politisk journalistikAf Ove Kaj Pedersen, Peter Kjær, Anders Esmark, Maja Horst & Erik Meier Carlsen I en tid hvor snakken går om SPIN, medieorkaner og aktørerne omkring den politiske dagsorden, byder Politisk Journalistik på en solid teoretisk indføring i udvikling såvel som begreber bag denne udvikling - sammenfattet i begrebet 'politisk journalistik'. Forskningsprojektet yder den politiske scene historisk respekt og kommer hele vejen rundt om journalistikkens trinvise løsrivelse fra politisk kontrol til nye relationer til det politiske system. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |
![]() |
Det sku' vær' så godt - organisationskommunikationAf Anne Katrine Lund, Helle Petersen Bogen er en del af Samfundslitteraturs serie om kommunikerende organisationer, der startede med Organisationskommunikation. Bogen indeholder en række cases omkring udviklingen fra begreb til kommunikation i praksis og går i dybden med konsekvenserne af organisationskommunikationen, der udfolder sig i såvel overordnede strategier som det mere praktiske daglige arbejde med at i virksomhedens kommunikationsprocesser. Læs bogomtalen af Mie Rahbek |

















