5 hurtige til Mai Christiansen

Dansk Kommunikationsforening har interviewet UngKoms nye formand Mai Christiansen. De spurgte blandt andet om, hvad hun har af planer for sin tid som formand, og om hvorfor studerende skal melde sig ind i UngKom.

Læs interviewet her

Lær kommunikation over en øl

Der findes et hav af faglige foreninger, som man som studerende kan drage nytte af at engagere sig i, både socialt og fagligt. For kommunikatører og kommunikationsinteresserede studerende findes Unge Kommunikatører. RUC Nyt har mødt formanden, en RUC´er.

Af Mai Christiansen, RUCnyt

”Det er CV´et det kommer an på, når du skal finde job, ikke dine karakterer”. Den besked får man som studerende ind imellem, ikke mindst når man stresser over eksaminer og projekt- og specialeafleveringer. Men hvad er så egentlig et godt CV, rent kompetencemæssigt? Relevant erhvervserfaring er selvfølgelig et parameter, der tæller, men mange glemmer, at der også er en anden måde at tilrane sig relevant erfaring, nemlig gennem faglige netværk og foreninger.

En RUC’er fortæller

Et sådan eksempel er foreningen Unge Kommunikatører (UngKom). UngKom er studenterafdelingen af Dansk Kommunikationsforening, og således en faglig forening for de der arbejder med og studerer kommunikation i diverse afskygninger. Men, på det praktiske plan er foreningen også et fagligt netværk, hvor medlemmerne møder andre med samme interesser, kan sparre med relevante diskussionspartnere og kan optimere deres faglighed i det hele taget, ved fx at benytte sig af de muligheder, foreningen tilbyder, som fx de populære gå-hjem-møder.

Annette Bjerre Ryhede er RUC´er og formand for UngKom på tredje år. Annette har oplevet, at der især er to måder, hun har draget nytte af sit arbejde i foreningen. ”For det første så får man en masse viden om branchen, fx hvordan sproget er og hvad der er oppe i tiden internt i miljøet. Men, noget andet der måske er endnu vigtigere, det er, at man igennem foreningsarbejde finder ud af, hvor meget man egentlig kan få til at ske, sammen med andre og når man overvinder sig selv”.

Helt tæt på Øvlisen

Og det er ikke småting, de får stablet på benene i UngKom. I september handlede gå-hjem-mødet om CSR (Corporate Social Responsibility). Der var mødt ca 100 personer op i auditoriet på CBS, hvor de kompetente kræfter Susanne Holmstrøm (ekstern lektor på RUC, ph.d.) og Mads Øvlisen (tidl. konsernchef i Novo Nordisk og nu ambassadør for FN´s Global Compact) indtog scenen og gav bl.a. deres bud på, hvilke mekanismer i samfundet der bestemmer, om erhvervslivet er samfundsansvarligt eller ej, og hvordan erhvervslivets betingelser har ændret sig i form af øget samfundsmæssigt ansvar.

”Første gang man skal ringe op til en mulig oplægsholder og spørge, om de vil deltage i et arrangement, så kan man godt være lidt nervøs”, siger Annette, der husker tilbage på dengang hun som basisstuderende og menigt UngKom-bestyrelsesmedlem med en vis nervøsitet skulle ringe og invitere chefen for Rådet for Større Færselssikkerhed, René La Cour Sell til at være oplægsholder ”Men, da jeg først havde ham i røret, glemte jeg alt om at være nervøs og fyrede bare løs. Og det endte da også med, at han sagde ja til at deltage”, fortæller hun smilende. ”Man bliver nervøs for at skulle ringe og forstyrre en fornem chef, fordi man selv bare er en lille studerende. Men, man finder hurtigt ud af, at de i virkeligheden synes det er spændende at mødes med unge fagligt engagerede”.

Også et socialt netværk

Men det er ikke kun på det personlige plan, der er noget at hente ved at lave relevant foreningsarbejde. På det formelle plan har Annette også oplevet, at der er fordele. ”Ved alle de jobsamtaler jeg har været til, er det altid blevet bemærket, at jeg er aktiv i en brancheforening”, forklarer hun. ”Det er mit indtryk, at den kommende arbejdsgiver ser det som meget positivt, at man er så interesseret i sit fag, at man faktisk er villig til også at bruge en portion af sin fritid på det”. Annette mener desuden, at fordelen ved at være fagligt engageret, fx i bestyrelsesarbejde, frem for at have et relevant studiejob, er, at hvor man som studentermedarbejder ofte har relativt lidt indflydelse på sit eget arbejde, så er man i foreningsarbejde meget mere med til at definere det, da man selv kan påvirke, hvad foreningen skal lave og hvem der skal gøre hvad.

”Og så skal man heller ikke glemme det sociale, det er jo ikke kun arbejde det hele”, afslutter Annette. ”I UngKom fx går vi også ud og drikker en øl sammen og hygger os efter møderne. Vi er jo alle sammen aktive typer, så typisk har vi en del til fælles. Vi lærer også meget af hinandens forskellige kommunikationsinteresser og baggrunde, fx kommer vi fra forskellige uddannelser, en del af os er RUC´ere, men der er også folk fra KU og CBS. Det er forfriskende at lære noget nyt over en øl end ved en envejskommunikation i et auditorium”.

Følelseskommunikation

Vi kender ordet, vi har hørt det før. Vi bliver adresseret via vores følelser. Vi kender reklamen for svinekød, hvor en far laver frikadeller til sit delebarn. Vi kender hjemmesider, hvor firmaet på forsiden har skrevet sit værdigrundlag, så firmaets sjæl er synlig udadtil. Som om firmaet havde en sjæl. Vi har set og mærket det flere steder. Men hvad betyder det? Hvad kommer det af?

Af Mads-Peter Eusebius Jakobsen og Annette Bjerre Ryhede - RUC

Mennesker af kød, blod og følelser

Når man til Christian Nissens tiltrædelsestale, som adjungeret professor ved CBS, lærte at ansatte ikke ønsker at være ressourcer, men at de vil opfattes som levende hele mennesker, sætter det en masse tanker i gang. I første omgang er man måske lidt stolt over, at vi er kommet så langt i vores udvikling, at vi rent faktisk er begyndt at se mindre økonomisk på vores medmennesker. Det udtrykker, at vi hellere vil sætte os ind i folks behov og kompetencer, frem for at sætte dem i bås som forskellige typer arbejdskraft. Men tanken er kort, og lyset for enden af tunnelen viser sig at være længere borte end det syner. Nok er det rigtigt, at mennesker ikke ønsker at blive set som blot producerende maskiner, men i store virksomheder kender direktøren ikke navnene på halvdelen af medarbejderne. Og det vil de aldrig komme til. Mennesker har altid været og er ressourcer i erhvervslivet. De er en handelsvare – måske er de en selvrealiserende handelsvare – men ikke desto mindre er en arbejder en tand på et hjul.

Det følelsesappellerende budskab

Men hvor kommer det så fra, dette behov for at anerkende mennesker for deres menneskelige værdier? Christian Nissen påpeger hverken en svag eller snæver tendens. Det er en tendens, der medriver hele samfundet, og gør op med 80’ernes maskinelle optimeringsprocedure, og i stedet prøver at få det bedste frem i folk, ved at omtale det hele menneske, og bringe dets følelser ind i kommunikationen, frem for en variabel i en ligning om økonomisk optimering. Der er i stedet tale om en bevægelse der bæres af kommunikation. Det handler i stigende grad om vores ordvalg, tone og vinkling. Christian Nissens udtalelse om, at ansatte ønsker at ses som mennesker frem for som ressourcer, er et rigtig godt eksempel på et stykke kommunikation som udmærker sig ved at være kommunikation både på indhold og udtrykssiden. På udtrykssiden er det en verbal ytring om forholdet mellem ansatte og arbejdsgivere. På indholdssiden er det et budskab til både ansatte, som gerne vil anerkendes som mennesker, til arbejdsgivere, som gerne vil anerkendes som sympatiske ledere der bekymrer sig for deres ansatte, og til omverden, som skal få en særlig opfattelse af firmaet. Måske tog Rolf Jensen ikke fejl, da han proklamerede ”drømmesamfundet”, hvor følelserne kommer i fokus frem for rationaliteten?

Tal dog til mig!

Som modtager af denne patos appellerende tale rundt omkring i det offentlige rum, bliver vi ramt lige i hjertehulen, og ignorerer de mange andre budskaber, der taler til vores rationale, og måske kan virke kedelige eller krævende at forstå. Med følelseskommunikation bruger vi en anden del af os selv til at forstå budskabet og danne mening, om det der fremvises. Man bliver tiltalt som individ, frem for som endnu et nummer i rækken, og man får opfyldt sit behov for at være speciel og individuel. Aktørerne i kommunikationen i det offentlige rum skal tale lige til os, og hvis aktøren, f.eks. en politiker, ’føles’ sympatisk, så virker vedkommende troværdig på os.
Denne tendens, hvor kommunikationen, altså emnevalg, vinkel, ordvalg og tone, bliver vigtigere end det specifikke budskab, ser vi mange andre steder end inden for virksomhedens fire vægge. Det er den personlige tiltale, det er den følelsesprovokerende reklame, grænsen mellem det private og offentlige der brydes i de mange doku-soaps i tv, og det patetiske argument i den logiske diskussion. En reklame for svinekød, der skaber en seriøs og realistisk tone i et romantisk miljø omkring et skilt forældrepars delebarn. Et brev fra vores personlige bankrådgiver, som inviterer os ned til en hyggelig kop kaffe. Et firma med transparente facader og værdigrundlag som manifest på forsiden af deres årsopgørelse, og virksomhedens ’personlige’ historie, med dens op og nedture. Og til sidst en politikers privatliv der, af journalisten i en avis, bliver afvejet med partiprogrammet – passer privatlivet på den politik de foreskriver?

Farligt eller forsvarligt?

I et samfund hvor kommunikation og information spiller en enorm rolle, er vigtigheden af at diskutere dens metoder, midler og baggrund enorm. Hvor kommer behovet for denne følelseskommunikation? Hvorfor bliver tv-programmer med særligt fokus på det private og det følelsesmæssige, hos både kendte og ukendte ofte succeser? Hvorfor ønsker vi at kommunikationen er sådan?

Det skal vi tale om til Sammenslutningen Af Mediestuderendes Seminar, der afholdes på RUC fra d. 4.-6. november 2005. Her lægger bl.a. Connie Hedegaard, Stig Hjarvard, Lars Goldschmidt, René La Cour Sell, Gunnar Wille og Anne Jerslev vejen forbi. Læs mere og tilmeld dig på www.samsseminar.dk

Studerende på 10. år: Unge Kommunikatører kan nu fejre sin første runde fødselsdag

Af Jeanette Serritzlev, forhenværende fmd., og Linda Jensen, forhenværende bestyrelsesmedlem

Engang i et tidligere årtusinde samledes en gruppe unge studerende. De havde en plan og dagsorden. Planen var at slå fluer med ét glas, og derfor gjaldt dagsordenen en stiftende generalforsamling af noget, der hed Ungt Public Relations Forum – med den mundrette forkortelse UPRF.

Der er vist noget med, at vi godt kan lide julefrokoster i Unge Kommunikatører. Foreningen blev formelt stiftet i forbindelse med én, og vi fejrer, at det nu er 10 år siden, i forbindelse med én. Men foreningen er meget mere end branchesladder og studietanker hen over julebryggen. Dengang det hele begyndte, 8. december 1994, var der ”klar enighed om at tilstræbe at forme UPRF som et supplement til DPRF (nu Dansk Kommunikationsforening, red.) , der tør og vil stille spørgsmål”. Det står i PRspektiv (Kommunikatørens forgænger, red.), 1/95, som fortæller om den formelle stiftelse af studenterforeningen. Der står også, at foreningens ca. 60 medlemmer primært kom fra pr-uddannelsen på RUC, og at man på generalforsamlingen besluttede at gøre mere for at rekruttere bredere.

Vi stiller stadig spørgsmål. Vi er ikke længere 60, men 500. Og vi er ikke længere kun fra pr på RUC, men fra Handelshøjskolen i København og Århus, fra KU, SDU, AU og AAU. Vi har i løbet af de sidste par år etableret afdelinger i Århus og Aalborg, og Odense venter lige om hjørnet.

Det går faktisk ufatteligt godt.

Fra RUC-forening til landsorganisation
UPRF blev til UngKom i 2002. Vi ønskede i lighed med Dansk Kommunikationsforening at signalere et bredere kommunikationsbegreb end pr. Derudover ønskede vi også en forkortelse, der var sværere at snuble i. Med UPRF var det svært ikke at gøre det. Navnet har næppe gjort det alene, men det er lykkedes at skabe et både større og bredere medlemsgrundlag.

Medlemmerne er selvfølgelig i stort omfang kommet på grund af arrangementerne, men vi har også de sidste par år intensiveret hverveindsatsen omkring studiestart. ”Kommunikatouren”, kalder vi det, når vi møder de nye studerende med et tilbud, de kun svært kan sige nej til.

Ud over hvervningen har vores geografiske ekspansion også været gunstig for medlemstilgangen. I efteråret 2003 holdt UngKom Århus sit første møde og havde da ca. 20 medlemmer. I dag har foreningen over 30 medlemmer og har egen bestyrelse. Formanden er Marie Bysted. Siden i sommer har vi også en selvkørende forening i Aalborg, som Kåre Nicolaisen er formand for.

Man fylder jo kun 10 år én gang…
Selve jubilæumsdagen er 8. december. Vi fejrede det dog først dagen efter, den 9. december, hvor vi slog julefrokost og jubilæumsfest i ét. Vi indledte med et besøg hos Mandag Morgen, hvor Søren Schultz Jørgensen fortalte om et overkommunikeret samfund. Herefter berettede Henrik Heskjær fra Dreyer & Kvetny om dengang, det hele begyndte. Henrik var nemlig med til at starte UPRF i 1994. Vi fortsatte julefrokost og jubilæumsfesten på La Strada ved siden af Mandag Morgen, og vi fortsatte videre derfra. Men det vil vi slet ikke beskrive her. Det skulle have været oplevet! Til dem, der ikke var med, kan vi berolige: Der kommer en ny chance næste år.

Glædelig jul – og tillykke med de 10!

Den første bestyrelse valgt i 1994
Fmd.: Jeannette Spies
Næstformand: Jeanett Thomsen
Bestyrelsesmedlemmer: Peter Schrøder, Mika Bildsøe Lassen, Ulla Hovgaard
Suppleanter: Nynne Schwartz og Erica Skafstrup

Den nuværende bestyrelse
Formand: Jeanette Serritzlev
Næstformand: Thomas Hansen
Bestyrelsesmedlemmer: Trine Kromann-Mikkelsen, Marlene Due, Linda Jensen, Annette Ryhede Bjerre, Sofie Desmareth Riemann, Camilla Jensen, David Schmidt, Thomas Heilskov

Artiklen er i kortere udgave bragt i Kommunikatøren, december 2004.

Kongehuset gør det også

Af Anne Viksøe, BA i Dansk og Kommunikation.

Ordet har en fremmed klang, og i mange danske ører genlyder det af amerikansk politik og udspekuleret manipulation: Spin. Men faktisk er spin en stor del af vores egen hverdag, og det er ikke kun politikere, der kan forbindes med fænomenet.

Spin handler bl.a. om timing. Hvornår er det det bedste tidspunkt at smide en bombe? Hvordan får man mest mulig opmærksomhed omkring en god nyhed? Hvilken måde skal man fortælle tingene på? Det er heller ikke ligegyldigt, hvilket forhold, man har til pressen, hvis man gerne vil fremstå som en troværdig og pålidelig person i offentligheden, og til det formål er spin et positivt hjælpemiddel.

Var det mon fx en tilfældighed, at den tragiske nyhed om Prinsesse Alexandra og Prins Joachims skilsmisse faldt i kølvandet af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup? Eller kunne man forestille sig, at en spindoktor havde forudset en folkelig utilfredshed med kongehuset, hvis separationen var blevet offentliggjort tidligere, fx på det tidspunkt, hvor Prins Henrik var udsat for megen kritik?

Politikerne er i høj grad bevidste om deres brug af spin. Den form for spin skildres i den biografaktuelle film ”Kongekabale”, der omhandler formandsskiftet i Konservative. Filmen løfter sløret for, hvad der foregår bag kulissen i dansk politik og får på den måde dementeret, at spin kun er et amerikansk fænomen. Hvad der slipper ud til pressen og dermed offentligheden og hvornår, det sker, er tit nøje tilrettelagt af en spindoktor, når vi bevæger os ind i det politiske felt.

Vi – almindelige mennesker - gør det også, mere eller mindre bevidst. Vi fortæller ikke en person en dårlig nyhed på en dag, hvor denne person i forvejen har andre problemer. Det ville sætte os i en dårlig situation og måske få negative følger i fremtiden. Derfor timer vi vores budskab i forhold til situationen. Det gør os hverken til kongelige eller politikere, men det viser, at spin ikke behøver være et højtravende fænomen – det er blot at handle med omtanke.

Har du fået lyst til at vide mere om spin?
Kommunikation og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab afholder konferencen Spin! Her vil en række professionelle kommunikatører med udgangspunkt i temaerne politik, demokrati, erhvervsliv og etik give deres bud på spin anno 2004.

Mød blandt andre:
Anker Brink
Lund, Finn Frandsen
Anne Knudsen
Klaus Kjøller
Søren Espersen
Jesper Højberg
Kaare R. Skou
Christian Have.

Det Ny KUA i Ørestad danner ramme om konferencen SPIN!, der finder sted d. 4. og 5. november.

Se www.spindoktor.net for yderligere oplysninger og evt. tilmelding.

Enlig kandidat søger...om at ændre sin status fra arbejdssøgende til arbejdsramt

Af Jeanette Serritzlev, forhenværende fmd.

Vi ved alle sammen, at markedet er trægt for nye kommunikationskandidater, der gerne vil ud at erobre verden. Men at virksomhederne ikke står og venter i kø, så snart man har afleveret specialet, er ikke det samme, som at det er umuligt at finde vej ind ad døren i en spændende virksomhed. Det udbytte, man får, hænger sjovt nok ofte sammen med den indsats, man yder. Hvis man sidder og venter på, at det rette job skal blive slået op, er der ikke noget at sige til, at man kan gå ledig i lang tid.

Som med andre af livets områder er der ting, der hindrer, og ting, der hjælper. Noget af det, der først og fremmest hjælper, er en ordentlig ansøgning. Og hvad er så det? Unge Kommunikatører har spurgt en af dem, der modtager mange ansøgninger, og som er med til at vurdere, om din ansøgning er én, der åbner eller lukker døren. Læs Morten Holms, direktør i Holm Kommunikation A/S, gode råd her:

Af Morten Holm, direktør, Holm Kommunikation A/S
Vi modtager mange ansøgninger, ikke mindst fra nyuddannede. Jeg læser selv alle ansøgninger, og vi er en lille gruppe, som diskuterer dem. Langt de fleste får et pænt nej tak, men vi mødes også med flere. Også kandidater, som måske fik nej første gang. Spørg evt., hvorfor du får nej, og hvad du kan gøre for at komme i betragtning en anden gang.

Om ansøgninger vil jeg sige tre ting:

• Få læst korrektur på ansøgningen. Er der fejl i, for vi finder dem, så kommer man næppe videre. Når man præsenterer sig første gang for en virksomhed, virker det ikke godt, hvis man ikke har gjort sit alleryderste for at undgå fejl.

• Skriv frisk, men frem for alt præcist. Ansøgninger fra nyuddannede – eller specialestuderende – ligner ret ofte hinanden. Mange af dem er godt skrevet. Det er et vigtigt og godt signal – især fordi kandidater til tider konkurrerer med journalister.

• Vis, at du kan andet end at få gode karakterer. Mange ansøgere har klaret sig godt på studiet (får alle på RUC 10 og 11?). Karakterer er ikke alt, men heller ikke uvæsentlige. Man skal kunne demonstrere, at man har sat sig nogle mål og klaret sig godt. Fik man 6 i statistik, kan det tilgives. Men fik man 6 i det hele, er det selvfølgelig ikke så godt. Det handler om at vise, at man er en spændende og aktiv person med mange facetter. Studiearbejde er vigtigt. Det behøver ikke at være studierelevant alt sammen. Det skal vise, at du er aktiv og måske har skabt resultater andre steder end på studierne. Sport, ungdomspolitik, NGO-arbejde, sommerjob i lokalbanken eller andet. Det er relevant. Skriv også gerne meningsindlæg til aviser eller andre steder. Engagement og initiativ tæller positivt. Vedlæg det din ansøgning.

Får du ikke job med det samme – eller værre; går du et år uden job, så prøv at holde dig aktiv. Mennesker, som ikke finder sig i stilstand, men ”gør noget”, er altid interessante. At man ikke har held på jobmarkedet, er noget andet.

Prøv også de kurser, som tilbydes akademikere, og hvor flere har held med at få ”gratis” ansættelse i en virksomhed som en slags aktivering. Det er en måde at få foden inden for på jobmarkedet – og dermed kan det være vejen videre til næste job.

Holm Kommunikation A/S er stiftet af Morten Holm i 1998. Firmaet har 23 medarbejdere og beskæftiger sig med pr og Public Affairs.

Download artiklen (Word 171 KB)

Nyheds- og artikelsites inden for kommunikation og PR:

- er et forum for studerende, forskere og undervisere, som dagligt brydes med tilegnelse, forståelse og udvikling af diskursanalysens teorigrundlag og metoder.

Nyheds Index

- Stærk oversigt over links til nyhedssites og søgemaskiner.

Retorik Magasinet

- et populærvidenskabeligt tidsskrift om praktisk kommunikation.

Politica

- magasin fra Institut for Statskundskab, Århus Universitet.

Project Gutenberg

- et elektronisk bibliotek, som startede i 1971. Her er gratis adgang til at downloade en lang række bøger og essays. Personerne bag biblioteket forventer, at bog nummer 10.000 lægges ind i biblioteket inden for det næste år.

Shel Holtz
- er forfatter til bogen "PR on the Internet". Holtz forsøger tænke PR og Internettet i sammenhæng. Siden har rigtig mange gode links og du kan tilmelde en god e-mail service. Der er dog længe imellem udsendelserne.

Videnskabsministeriet
- flere gode rapporter. Blandt andet om det offentliges elektroniske kommunikation med borgerne.