Syddanmark

Den yngste delregion af UngKom. Her i Syddanmark vil vi det næste stykke tid satse hårdt på at få udvidet medlemstallet og få stablet et stærkt program på benene for vores lokale medlemmer.

Som led i dette arbejde søger vi nye kræfter til bestyrelsen. Du får rig mulighed for at påvirke såvel arrangementer som din egen faglige profil og netværk. Kontakt formanden for nærmere informationer.

Hvem er vi?



Skriv til Rie
22 26 28 88

Rie Fleck Fastrup, Formand, Cand.

Jeg knokler på International Virksomhedskommunikation på SDU med at blive færdig med min kandidat. Min særlige interesse er HR og intern kommunikation og derfor er UngKom selvfølgeligt lige stedet for mig. Ligesom det lige er stedet for journalisten, den PR interesserede og lobbyisten. UngKom er samlingspunktet for unge kommunikatører med interesse for alle genrer. Vi bestræber os på, at have så tæt kontakt med erhvervslivet som muligt, for at sparke døren ind til de jobs, der er i regionen og for at lære fra dem, der allerede er ude på arbejdmarkedet. Vi vil bygge bro mellem studierne og jobbet på den anden side gennem et stærkt fagligt netværk


Skriv til Jacob
29 60 80 10

Jacob Høffer Larsen, Bestyrelsesmedlem, Cand. Mag. International Virksomhedskommunikation med tysk, SDU

Fra august 2011 er jeg færdig med min uddannelse, som jeg afslutter med et speciale omhandlende ”Implementering og planlægning af crowdsourcing.” Dette speciale udspringer af en grundlæggende interesse for, hvordan det sociale internet ikke blot har ændret måden vi kommunikerer på - men ændrer måden vi organiserer os og fører forretning på. Kommunikation er et bredt og noget uhåndgribeligt fag, som man kan bruge lang tid på at forsvare til familiefrokoster. Derfor tror jeg at det som studerende er vigtigt, at man har en forståelse for, hvad man vil inden for faget, og her har jeg selv hentet meget inspiration på UngKoms gå-hjem-møder.


Skriv til Elma
60 47 68 41

Elma Razic, Næstformand for UngKom Syddanmark cand.mag. i International Virksomhedskommunikation med specialisering i engelsk, SDU

Inden for universitetets beskyttede døre kan det til tider være svært, at få øje på livet efter uni og ikke mindst, hvordan man skal bruge den viden, man har tilegnet sig under de 5 hårde men også inspirerende år. Jeg anser UngKom som den perfekte mulighed for at forene to verdener, der for mange studerende fungerer som hinandens totalitære modsætninger. Jeg skrev speciale om VisitDenmarks ”Karen26”-kampagne og har derfor stor interesse i at følge med i brugen af de sociale medier i kampagner. Som en del af UngKom ser jeg frem til at møde nye interessante mennesker, der kan inspirere mig til at se tingene på nye måder.


Skriv til Lasse

Lasse Baagøe, Bestyrelsesmedlem

Jeg er 24 år og er i gang med, at tage en kandidat i International Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk. Jeg har en stor interesse indenfor HR, marketing, branding og specielt CSR. Jeg valgte i sin tid, at blvie en del af UngKom da jeg gerne ville udfordre mig selv og møde andre med samme interesse som mig. De UngKom arrangementer jeg har deltaget i, har givet mig noget både personligt og fagligt. En stor fordel ved UngKom er, at man ved de forskellige arrangementer som bliver holdt. Her kan man møde, diskutere og/eller bare snakke med folk der arbejder med de ting jeg intereserer mig for. En studietid er også stedet hvor man har tid og mulighed for, at skabe sig et netværk man kan bruge senere i livet. Et netværk er vigtigt både hvis man er jobsøgende eller har et job.


Skriv til Pia

Pia Simon, Bestyrelsesmedlem Cand. mag. i International Virksomhedskommunikation

Jeg læser til International Virksomhedskommunikation og er i gang med at skrive mit speciale inden for kommunikations- og kampagneplanlægning. Jeg ser UngKom som en mulighed for at skabe et bredt netværk, desuden er det en oplagt mulighed for at bryde ud af universitetsverdenen og se virkeligheden "på den anden side". Jeg synes det er meget spændende at få indsigt i branchen, udover det vi lærer i universitets trygge rammer, og samtidigt være aktiv . Gennem Unge Kommunikatører møder jeg mange nye mennesker.


Skriv til Matthias

Matthias Dreve, Bestyrelsesmedlem Cand. mag. International Virksomhedskommunikation

Ved siden af mit studie arbejder jeg på forskellige projekter i forbindelse med mit studiejob hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling, hvor jeg i år står for koordinations- og redaktionsarbejdet bag www.lederprisen.dk ligesom udvikling og implementering af en designlinje for det europæiske BICK consortium, som skal hjælpe EU-parlamentet med kompetenceudvikling af parlamentets ledelse. Af og til kommer der også forskellige administrative opgaver i forbindelse med vores samarbejde med ATP og Den Offentlige Lederuddannelse. Af og til nørder jeg rundt som en slags konsulent til mindre Apple-baserede it- og netværkssystemer.

Unge Kommunikatører - en del af Dansk Kommunikationsforening